tilbage
En rigtig hesteferie
Den 3. August tog hele familien på HesteCamping på Hanstholm Camping i Nordvest Jylland.
Hele familien vil sige Mor (Joy) Far (Kurt) samt min søster Louise og mig (Heidi), ikke at forglemme vores to dejlige hunde (Lady og Krølle) og vigtigst vores to skønne heste; Frieser hoppen Nellie og Haflinger/Fjordhest bl. Nuggi, så der var fyldt godt op i bil og trailer
Hanstholm Camping er et af de steder, der tilbyder, at man kan tage egen hest med på ferien.
Det er en middelstor campingplads med Café, Kiosk, opvarmede pools med rutsjebaner, klappe zoo´s, legepladser og mulighed for ridning på pladsens 10 islandske heste. Hvis man ønsker, at prøve det, skal man være opmærksom på, at man selv skal medbringe en selskabs hest, hvis man kun har en enkelt ridehest med.
Pga. Nogle forviklinger i reservationerne blev hestene installeret på en central fold, da den de skulle have haft var optaget indtil om Onsdagen. Folden var kuperet og bevokset med nogle få høje fyrretræer, tjørnebuske, sejt græs og lyng. Der var vandtrug og et lavt skur (ikke stort nok til hestene), hvor vi kunne pladsere vores sadler.
Selv boede vi i et lejet 8 personers telt med boksmadrasser, så vi sov godt om nattenJ
Søndag var ankomstdag, så da hestene var blevet installeret brugte vi resten af dagen på, at se os omkring og blive kendt med omgivelserne. Inden vi gik i seng for natten spiste vi en hyggelig middag i deres Café. Om natten begyndte det at regne...
Mandag morgen og det regnede og stormede, så man skulle tro det var efterår. Mor blev syg og måtte holde sengen, alting var vådt og klamt – det var lige før
man fik lyst til at rejse hjem og opgive det hele – men på den anden side, så havde vi jo glædet os, som små børn til den her tur, så det var bare med at bide tænderne sammen. Louise tilbragte dagen i børnehuset, sammen med andre af pladsens børn, hvor de malede, så tegnefilm og spiste popkorn.
Om søndagen var der blevet arrangeret en ridetur, mandag eftermiddag, for dem med egen hest, så trods vejret besluttede jeg at tage med – et eller andet skulle der gøres, for at redde dagen. Altså måtte jeg ud i regnvejret, indfange min drivvåde pony, gøre hende klar til turen og sadle op. Da vi ankom til ridebanen, hvor vi havde aftalt at mødes dagen i forvejen, viste det sig, at der ikke var nogen udover guiden Anne og mig, der havde vovet sig ud i vejret.
Min lille pony var temmelig ophidset, steppede rundt, med vidt opspilede næsebor og kuglerunde øjne. Ikke nok, med at det var et frygteligt vejr, og et fremmed sted, men hun var også helt ”alene” uden Nellie. Nå, men vi kom da i sadlen, både Anne og mig og så red vi.
Det blev en hæsblæsende tur i det ekstreme vejr. Op og ned af stejle skrænter, hen af de snørklede stier gennem lyngen og ud på stranden, hvor de frådende bølger hamrede ind over bunkerne i strandkanten...
Annes skimlede hoppe – en tidligere springhest var frisk og ville fremad, så Nuggi min lille pony kom på arbejde. Man kan sige, hvad man vil om hende – hun kan være både egenrådig og stædig til tider – men hun har et hjerte af guld. Hun kæmpede bravt for at følge med den store hest, bøjede hovedet mod vinden og arbejdede sig gennem alle strabadserne, som en rigtig lille stjerne.
Vi fik en del galopture, både langs stranden (hvor hun opførte sig utroligt pænt, på trods af de store bølger og drønene når de ramte bunkerne) og op langs toppen af skrænterne, hvorfra udsigten ud over havet var fantastisk.
Turen var ret spændende på en lidt ekstrem måde ha ha... Men i det mindste var vi alle sammen i meget bedre humør, på trods af, at vi var gennemblødte til skindet da vi kom tilbage, efter de 2,5 times ridt.
Hele resten af aftenen fortsatte det med at regne, så jeg måtte trække Nuggi op til islændernes stald for at få hende i tørvejr og gnubbet tør med en bunke håndklæder. Bagefter fik hestene deres foder og en bunke hø, så de kunne holde sig varme. På det tidspunkt var det heldigvis holdt op med, at regne, så jeg gik i seng med en lille forhåbning om, at vejret ville holde tørt.
Tirsdag og høj Solskin! Sikke en lettelse, det var at vågne op til! Vi brugte det meste af dagen på at vaske og tørre vores tøj og nyde det gode vejr. Om eftermiddagen tog vi ud og ride med en en gruppe islændere og de to andre private heste. Louise var med på en rød islænder vallak, der blev kaldet Haffi. Dorthe, der stod for hestene red i front på den skimlede hoppe og Anne red bagerst på en lille brun islænder vallak, fulgt af Nuggi og mig, Mor (der var kommet ud af sengen) på Nellie og de to andre private heste.
Vi red en lang tur i skridt og trav op og ned af bakker og skråninger. På et tidspunkt kom vi til en smal kløft, som vi skulle galopere op af. Det gik godt, selvom Nellie i sidste øjeblik besluttede, at kløften var for smal og sprang til siden op af den næsten lodrette side og galoperede op over toppen.
Et stykke efter kløften deltes gruppen i to, børnene og moderen, (der red på en knapstrupper vallak) red hjemad i skridt, med den ene af drengene, Louise og Anne. Resten af os fortsatte i et lidt hurtigere tempo. Vi red ud til plantagen, hvor vi holdt en lille pause og fik historien om Københavneren, der var rejst fra det hele og havde boet i en skovhytte derude i 4 år, inden han blev fundet af en skovbetjent og sendt hjem. Derefter gik turen videre i galop op over den græsklædte skrænt, hvorfra vi kunne se langt ud over havet. Dorthe red på skimmel hoppen, tæt fulgt af teenage datteren på den gråskimlede Sportspony, derefter kom jeg på Nuggi, der strakte ud det bedste hun havde lært, men alligevel kom til kort. Efter mig kom den ældste af sønnerne og faderen på hver deres islænder og Nellie kom ind på sidste pladsen.
Det var en hyggelig tur med lidt tempo på og da vi kom hjem ventede Louise på os i Klappe zooen, hvor hun var blevet gode venner med det lille miniature føl.
Onsdag flyttede hestene over på den nye fold, hvor der var et lyst, åbent læskur og et rigtigt saddelrum til udstyret. Denne fold var mere jævn og bevokset med græs og urter.
Hestene fik en velfortjent fridag, mens vi andre tog en tur i storcenteret for at shoppe.
Torsdag red vi ud alene. Vejret var blæsende og overskyet for det meste, men det regnede ikke.
Vi tog turen i et behageligt tempo, red en tur til standen og galoperede lidt i fygesandet, plaskede lidt i tidevandspytterne og red hjemad over skrænten. Da vi skulle nedad igen, ville jeg tage Nuggi lidt op for at sagtne farten, men tøjlen viklede sig ind i hendes man og så gik det ellers nedad i galop! Det var alt for sjovt til, at jeg nåede at blive forskrækket, og jeg hujede hele vejen ned, før jeg endelig fik min pony standset under megen latter.
Fredag var det dejligt vejr, solen skinnede så vi tog en tur til Hirtshals og så Nordsø Akvariet og stranden, hvor fiskerbådende lå trukket op på sandet. Da vi kom hjem og havde spist frokost, red vi en tur, ud til stranden, hvor vi mødtes med Far og Louise, der tog nogle billeder af os til feriealbummet. Bagefter red vi hjem af vejen gennem lyngen. Både vi og hestene var glade og afslappede. Far og Louise tilbragte resten af dagen i vandlandet og om aftenen spiste vi sammen i Caféen.
Lørdag var den sidste hele dag vi var der, så vi skulle naturligvis slutte ferien af med en lang ridetur. Vi sadlede hestene og red en tur via lyngstierne ud til klitplantagen og derfra via stranden og hjem langs klitterne. Den aften kørte vi til Hirtshals igen og spiste på en af de lokale restaurenter. Det var den perfekte afslutning på en dejlig ferie.
Søndag var det afrejsedag, så vi stod tidligt op, fik pakket alting i bilen og traileren og fik læsset hestene, der gik lige op uden problemer. Vi kom hjem til en rideklub, der summede af aktivitet og vrimlede med heste og ryttere, der allesammen skulle deltage i stævnet. De så allesammen meget flotte ud. Hestene blev læsset af og vi kørte hjem for at slappe lidt af oven på en aktiv ferie…
Heidi Andersen