tilbage
EMs sider: To be or not to be
Når hverdagen har sluppet sit tag - ferien en realitet… er det for mig tid til at fordybe sig… reflektere og fundere over tilværelsen og hvad jeg bruger mit liv og min tid til.
Sidder og skriver i et smukt aften skumringslys.
Livet er en uendelig række af tilskikkelser… hændelser… krydsende spor… og ”møder” mellem mennesker.
Nogle ”møder” meget
- andre møder lidt…
Når begivenheder og slid har gjort indhug i energi….
I sjæl og krop synes livet hårdt, ubarmhjertigt og begrænsende.
Når livsglæden og let gang på jorden fylder sind og krop - synes livet så barmhjertigt, fantastisk og stort - så ligetil…
Man kan blive så uendelig ydmyg… Når masser af tanker skyller ind fra underbevidsthedens dyb og overskyller bevidsthedens kyst.
Livet synes da vældigt - uendeligt - både rigt og fattigt - forståeligt og ubegribeligt.
For alt afhænger jo ikke kun af én selv, men i høj grad af det fælles man er en del af - af sin ”plads”, rolle, samspil - af rammens set up og dens kultur - og hvad er ens historie… erfaring… viden… ens evne til at skabe - give og tage.
Nogle giver mere end de ta’r…..
Andre tager mere end de gi’r…..
Nogen møder mennesker der forandrer nuet for evigt - andre møder uden at mærke og mærkes…...
Nogen lader sig røre og røres - andre hverken rører eller røres…...
Nogen griber alt - andre taber, hvad de får i hånden…..
Min filosofi er, at man kun er i rigtig kontakt med sig selv, hvis man lader sig røre og tør bevæge og bevæges.
Det er dybt relationsskabende at kunne komme i ægte kontakt ved at røre og berøre et andet menneske mentalt og psykisk.
Tør give og tage - være åben og ærlig - og ikke lade slette motiver og skjulte dagsordenen regerer.
Hvis man som udgangspunkt behandler andre som man gerne selv vil behandles… tror på det bedste… kan det være med til at skabe opløftende stunder og fremme det bedste.
Dannelse er dyrebar……
Det afgør vores karakter!!!
Mistillid og negative tanker om skjulte hensigter og motiver - begrænser og stækker.
Tillid og positive tanker og at være glad, indbydende og opsøgende og nysgerrighed gør livet stort og vældigt og gi’r én et skub i ryggen… fremad mod dage…
Med tro på egne kræfter og med en forståelse af at man er en del af noget, der større end én selv.
Else Marie