tilbage
På sporet af Nye Folk
Hej alle sammen. Jeg hedder Tanja Rusovic og er ansat her i Tørring siden midt i februar 2008, hvor jeg både er i rideskolen, samt rider ved Torben Frandsen. Jeg er født 1978 i Vilnius, som er hovedstaden i Litauen. I 1998 kom jeg til Randers for at ride, og arbejdede til 2006 på et ridecenter i Randers. I sommeren 2006 stoppede jeg der, og var godt et halvt år på Lykkeshøj Ridecenter i Randers som rytter. Jeg er gift med Kent, som også er meget her i Tørring, og d. 13. marts 2007 fik vi vores lille søn Daniel, som mange herude har mødt.
Jeg har selv 2 heste, en 8 års hingst som jeg rider M-klasser på i dressur, og en 7 års vallak som jeg lige har fået, og han skal ud og gå sine første stævner her til sommer.
Jeg har som skrevet redet i mange år, og har opnået at blive distriktsmester i dressur for hold i 2001, 2003 og 2006, derudover har jeg sejre og placeringer i LA til M klasser på distriktsplan på mange forskellige heste.
Jeg håber og tror, at med mit arbejde her i Tørring kan jeg opnå både mine menneskelige og ridemæssige mål…
Glæder mig til at lære jer alle at kende…
Mange hestevrinsk fra Tanja.
Hej, jeg hedder Kamilla Albrektsen. Jeg blev ansat midt i december. Jeg kommer fra Kolding, og blev færdig med 10. kl. for et år siden. I den mellemliggende tid inden jeg kom til Tørring arbejdede jeg i Tyskland ved Peter Luther, både som staldmedhjælper og som rytter.
Jeg har min hest med som hedder First Lady – som er en springhest. Ligenu springer vi LA/MB.
Jeg har redet lige siden jeg var 4 år, og har haft forskellige ponyer og heste. Min drøm er at blive berider, og derfor valgte jeg at komme til Tørring Ridecenter. Her kan jeg lære meget både ridningsmæssigt, men absolut også om det at drive rideklub/center og om mennesker.
Jeg skal være her til januar 2009, hvor jeg skal starte på grundforløbet på Malling Landbrugsskole. Så jeg har heldigvis masser af tid til at dygtiggøre mig indenfor ridning og lære jer alle at kende.
Hilsen Kamilla