tilbage
Forårsforelskelse...
Hør... Fuglene kvidrer... Træer og buske springer ud, og to harer på marken er tæt og ser mere end venlige ud.
Inde i ridehallen summer det af aktivitet. Man kan mærke forårsstemningen gennem hestene.
Uh... ville det ikke være skønt, hvis vi alle kunne vække de gamle klude. Starte på en frisk... Ka’ I huske det…? Kilden i maven, usikkerheden og oppe-på-dupperne følelsen som giver gåsehud. Godt nok er man ikke helt tryg ved situationen. Man går varsomt og vil nødig dumme sig, og altid meget omhyggelig med at hvert møde bliver så optimalt ”leveret” som muligt.
Man gør sit ypperste for at huske alle detaljer og retningslinier. For man skal jo andet end se godt ud.
Denne tid i forelskelsens tegn er skøn og gør os alle hyper- opmærksomme, måske lidt naive, men absolut til dejlige, glade og positive mennesker, som giver alle omkring lyst og begejstring til at yde det ekstra - give X-faktoren.
Fasen kalder vi også ”honeymoon” fasen. Fasen hvor man viser alle sine bedste sider, og holder de uheldige sider i ave. Så man forbliver ”forelsket”.
Det samme gælder for rideklubben.
Lad os i forårssolen blive ”forelsket” igen. Lad ilden brænde i lys lue, og vis det ved at være nærværende og tage hensyn, give en hånd og være en del af dét..
Hjælp med forskellige opgaver, f.eks. tage en kost - feje i ridehallen, i sadelrum, i rytterstuen, samle klatter, tømme trillebør, sige til hvis man ser nogen mangler eller ting der er i stykker eller bare observerer - være til stede og klar.
For det er skønt at være forelsket i det man kender !!!
Forårshilsen Charlotte