tilbage

Terapi på fire ben

Mennesker har så godt af at være sammen med dyr, at de bruges som terapi. Forskere vil nu finde ud af, hvorfor mennesker får det bedre af f.eks. at ride på en hest eller kæle med en hund.

Af RIKKE STRUCK WESTERSØ
JYLLANDSPOSTEN 18/11-2007

Peter Bjerre Thomsen lægger hovedet ind til den brune ponys hals og lukker øjnene med et saligt smil, imens han lader hånden glide henover den blanke pels. »Alladdin er den bedste hest i hele verden,« sukker han hengivent. Peter Bjerre Thomsen er 14 år gammel og går i 8. klasse. Under ridehjelmen gemmer sig en rød manke, blussende kinder, som man kun kan få det af frisk luft, og et stort smil. Snakken bobler i stalden om tøsehaler med fletninger, mulehårsklipning og Peter, der grinende brokker sig over, at han har fået morgenhår af hjelmen. Der lugter af dyr og savssmuld. Børnene er lige kommet ind fra en ridetur og bakser hver sit store dyr på plads i båsen. Rolige og rutinerede hænder finder vej imellem selerne og fjerner sadlen, inden der strigles og kæles.

Dagligdag til hest
I to år har heste været en del af Peters dagligdag på Tørring Rideklub nord for Randers. Her bruges heste som et pædagogisk redskab for børn, der ikke trives i det almindelige skolesystem. Børn, der for manges vedkommende er vrede, uadreagerende og indebrændte og kæmper med problemer som koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder. Peter går både i skole og ”Hestefritter” her. Han kunne ikke ride, da han kom for to år siden, men det har han lært. »Det er rigtig sjovt at være her. Det kunne ikke være bedre,« smiler han og lader vide, at han ikke altid har været så glad. »Det gik ikke så godt på min gamle skole. Det er meget bedre her. Her kan man gå ud lidt, hvis man er sur,« siger han. Det er der ikke så meget brug for mere, for det er ikke så tit, han er sur længere, fortæller han. »Hvis nogen siger noget til mig nu, så går jeg bare.«

Årets Østjyde
Else Marie Frandsen eller ”Riemor”, som Peter og de andre børn kærligt kalder hende, står bag succes'en på Tørring Rideskole, der i 2003 gav hende titlen som Årets Østjyde. Hun er sikker i sin sag. Hestene gør noget helt særligt ved børnene, der lærer dem ro, empati og fordybelse. Og der har været mange børn som Peter, siden begyndelsen for snart 18 år siden.

Ejer hele verden
»Jeg fik øje på, at der sker noget med børn, når de er sammen med heste. De åbner op, bliver nærværende og koncentrerede. Tænk: Jeg lille menneske - her er noget, jeg kan styre, selvom jeg ikke kan styre mig selv. De føler, at de ejer hele verden,« fortæller Else Marie Frandsen. Tørring Rideklub er ikke det eneste sted, hvor dyr bliver brugt i terapisammenhæng. Adfærdsforskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet er nu faldet over fænomenet og vil undersøge, hvorfor kontakt med dyr er så godt for mennesker. »Vi arbejder med relationen mellem mennesker og dyr hele tiden, og nu er vi stødt på denne måde at bruge dyrene. Det er utrolig interessant at kigge på det samspil og se, hvordan det påvirker dyr og mennesker,« siger Karen Thodberg, der er forsker på Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ved DJF.

Simpel Kommunikation
Forskerne har allerede flere hypoteser. F.eks. at børn, der har svært ved at kommunikere, har glæde af at øve sig på dyr, hvor kommunikationen er simpel og baseret på kropssprog, lyde og berøring. »Man kan måle på mennesker, at det har en fysiologisk effekt at røre ved eksempelvis en dejlig blød hund. Det påvirker ens hormonbalance, så stressniveauet falder, og man bliver mere modtagelig for at knytte et bånd med et andet væsen,« forklarer Karen Thodberg. Forskerne håber, at undersøgelsen vil give viden om, hvad der virker, så det kan bruges bedre og mere målrettet. Else Marie Frandsen har en forklaring. »Hestene kan noget, som mennesker ikke kan. Det har noget at gøre med, at det er et levende og loyalt væsen, og sådan har de her børn ikke altid oplevet mennesker. Der er også kontant afregning: Går man ikke rigtigt til hesten, så går den fra én. Man kan regne med dem. De er enormt troværdige,« siger Else Marie Frandsen. »Nogen af de her børn har oplevet så mange ting i deres liv, så de slår fra sig og siger nej hele tiden. Men når de kommer i kontakt med hestene, så lukker de op. Empati fødes uundgåeligt i mennesker, når man står overfor et tavst og loyalt væsen. Det er helt fantastisk. Det åbner dem også i forhold til andre ting, så vi nemmere kan lære dem dansk, matematik og alt det andet. Det får dem i gang med at udvikle sig positivt,« forklarer Else Marie Frandsen.