Undervisere - spring - dressur
Springning stiller store krav til rytterens balance og indvirkning. Derfor mener vi også man skal have redet et stykke tid, inden man prøver kræfter med springning. Inden man starter til springning skal man som minimum kunne følge hestens bevægelser i galop og sidde sikkert og roligt i sadlen. Endvidere skal man være modig og være i stand til at kunne tåle lidt "knubs" hvis man skulle være så uheldig at falde af. Undervisningen er selvfølgelig aldersrelateret, positiv og foregår i øjenhøjde. Der bliver lagt meget vægt på, at både hesten og rytteren får gode oplevelser. Dette sikres bedst ved at gå stille og roligt frem. Vi tror på at korrekt klassisk grundridning sikrer de bedste resultater på langt sigt og gør overgangen fra pony til hest væsentlig nemmere. Der bliver stillet krav til rytteren om at tage ansvar for de fejl, som vil opstå på en springbane. Undervisningen foregår både på enetime basis og som hold hvor alle hold er niveau inddelt.
Dressur er den grundlæggende disciplin inden for ridning. Idet rytteren sætter sig op på hesten bringer han/hun hesten en smule ud af balance. Det grundlæggende formål med dressur er først og fremmest, med rytterens hjælp, at genskabe den balance hesten havde fra naturen af og efterfølgende forbedre den. Dette kræver stor tålmodighed og forståelse for hesten. For at blive dygtig til dressur er nøgleordene: Balance, kropskontrol, ydmyghed, vilje og som sagt tålmodighed og forståelse for hestens natur. I Tørring tror vi på det er vigtigt, at man retter sine egne fejl, inden man retter på hestens. Igennem en god grundopstilling sikrer man en langt nemmere kommunikation med hesten. I undervisningen bliver der lagt væk på en rideteoretisk forståelse, så rytteren lærer at tage ansvar for de fejl/episoder, som opstår i den daglige omgang med hesten. Undervisningen er selvfølgelig aldersrelateret, positiv og foregår i øjenhøjde. Undervisningen foregår både på enetime basis og som holdundervisning hvor holdene er niveau inddelt. Undervisningen i Tørring varetages af flg. undervisere.
Eksamineret Berider Torben Frandsen
Eksamineret Berider Christian Petersen
Rideinstruktør Else Marie Frandsen Beriderelever Anita Nielsen og Mette Sejbjerg Jensen og beriderelevaspirant Kamilla Albrektsen
Ridefysioterapeut Dorte Spanggaard |







