<<< TIL FORSIDEN              SITEMAP >>>
Siden her opdateret 8/4-2009

Pokalregler

Disse regler er ikke opdateret, så er du i tvivl, henvend dig til stævneudvalget.

  1. Klubpokalerne for TØRK uddeles kun til ryttere fra TØRK baseret på de placeringer, rytterne opnår ved klubbens egne stævner. Der skal afholdes mindst 2 klubstævner i løbet af et år, for at der kan uddeles klubpokaler.
  2. Der uddeltes pokaler til ryttere på henholdsvis pony og hest i følgende klasser i sæsonen august 2002 - juni 2003:
  3. DRESSUR
    SPRING
    Begynder 1
    LE
    Begynder 2
    LD
    Begynder 3
    LC
    LC
    LB
    LC2
    LA
    LB
    LB2
    LA
    LA2

  4. Der gives pokalpoint efter TØRK-rytternes indbyrdes placering efter følgende skala:

    Placering 1 2 3 4 5 øvrige
    Point 40 32 25 19 13 8

    Vinder af pokalen i de enkelte klasser er den rytter eller ekvipage, som sammenlagt har flest pokalpoint, når alle årets stævner er afholdt.

  5. A: I alle klasser, bortset fra begynder 1, 2 og 3, gives der pokalpoint til hver enkelt ekvipage (dvs. hest + rytter).
  6. B: I begynder 1, 2 og 3 gives der pokalpoint ud fra rytternes indbyrdes placering, dvs. at rytteren kan starte forskellige ponyer eller heste ved de enkelte stævner. Hvis en rytter starter flere ponyer eller heste i en klasse ved samme stævne, får rytteren kun pokalpoint for den bedste placering.
  7. For at kunne vinde pokalen i en klasse, skal rytteren have deltaget mindst 2 gange i den pågældende klasse.
  8. Hvis der kun deltager en rytter fra TØRK i en klasse, opnår rytteren kun pokalpoint, hvis ekvipagen bliver placeret i konkurrencen.
  9. Hvis en ekvipage i løbet af året bliver udklasset af en klasse, kan man ikke deltage i konkurrencen om rosetter, men er startberettiget med henblik på at få pokalpoint.
  10. En rytter kan kun vinde pokalen en gang i begynder 1, 2 og 3. I alle øvrige klasser kan en ekvipage kun vinde pokalen en gang i hver klasse.Der gives pokalpoint efter skala for klassepokaler til den rytter der vinder pokalen.
  11. Hvis en klasse er udskrevet både individuelt og for hold udarbejdes efter hvert stævne en samlet resultatliste for TØRK-rytterne. Rytterne tildeles pokalpoint ud fra den samlede resultatliste. I dressur udarbejdes resultatlisten ud fra de af dommeren afgivne point. I spring udarbejdes resultatlisten ud fra antal fejl og tid.
  12. A: Dressurklasser der er udskrevet både individuelt og for hold, skal ved det enkelte stævne så vidt muligt bedømmes af samme dommer.
  13. B: Springklasser der er udskrevet både individuelt og for hold, skal ved det enkelte stævne have samme bane og metode (f.eks. metode A).
  14. Eventuelle klager og tvivlstilfælde afgøres af stævneudvalget.

Vedtaget 12. september 2002 / Stævneudvalget.

© Tørring Rideklub