<<< TIL FORSIDEN
Siden her opdateret 8/4-2009
Siden her opdateret 8/4-2009
Hestefritter- et alternativ til den kommunale SFO Mål Projektet er overordnet tænkt som et tilbud, der via oplevelse og samspil igennem omgang med heste/ridning sætter motivation og parathed til indlæring i svingninger. HESTEN Hesten er et unikt terapeutisk redskab, idet CNS (Central Nerve Systemet) stimuleres igennem ridningen - via hestens 3 dimensionelle bevægmønster. For at ridningen kan lykkes må rytteren lære hestens behov - forstå omgangens betydning, hesten behøver nærhed, opmærksomhed, koncentration, omsorg og respekt, samt en vis disciplin. Derfor er forudsigelighed, konsekvens og målrettethed nødvendig. Hesten er et kærligt og godmodigt dyr med et hengivent væsen, der indbyder til omsorg, pleje og fortrolighed. Disse væsentlige egenskaber fremelskes og stykkes sammen via omgangen med hesten. Hesten er en ven - der altid er der - som man tør ”betro” sig til - en der lytter HVORFOR RIDNING ? Kropsbevidsthed og stillingssans stimuleres, koordination og balance trænes og forbedres. Rytteren opnår fysisk & psykisk styrke og udholdenhed. Igennem fysisk aktivitet forbedres mobiliteten og hermed den indre parathed til at indlære. PROJEKTTILBUD Projektet er tænkt som et tilbud, et fritidssted, delt i en praktisk del, i form af strigling, pasning og ridning og en teoretisk del - i form af praktisk/konkret teori, der inddrager almen viden, dansk og matematik - og emner som ride-baner, marker, folde, foder, hestens adfærd og livsytringer, sundhed, sygdom, rideøvelser - grundviden i heste/ridning. Konkret viden udformet som små ”indbydende appetitvækkere” - til at ville vide endnu mere. I de teoretiske øvelser indgår f.eks. mål, vægt, begreber, rum, retning, bogstaver, information, beskrivelser, opgaver. VISIONER OG IDEGRUNDLAG Som udgangspunkt ser vi altid på ressourcer frem for begrænsninger. Vi tilstræber, at rytterne indgår som en tydelig del af fællesskabet. De skal føle, vide og mærke, at de er en del af helheden og fællesskabet. Vi ønsker fortsat at skabe et varmt og inspirerende miljø, hvor kammeratskabet er i højsædet - hvor mennesker mødes, har det rart og har gode oplevelser med heste. Hestens velbefindende bliver prioriteret højt. Vi har et fælles ansvar, hvor alle må gøre en indsats for at TØRK’s ånd lever videre, og vokser sig stærkere. |

