I Tørring Rideklub lever bredde- og elite-sport i en frugtbar symbiose.
Jyllandsposten tager pulsen på dansk ridesport set fra et rideklub-perspektiv.
Skal fundamentet for et internationalt gennembrud for dansk ridesport skabes på initiativ af forbundet eller på rideklub-niveau?
Svaret er som oftest et forudsigeligt "både og".
Alligevel er tilkendegivelser interessant, når spørgsmålet i denne sammenhæng stilles i en af landets mest progressive rideklubber, Tørring Rideklub.
Her har man et ben plantet i begge lejre, både på breddeniveau og i eliten.
Beliggenheden 15 kilometer nordøst for Randers foreskriver ikke just, at Tørring Rideklub siden dannelsen i 1990 har vokset sig til den største i Århus Amt med 525 aktive medlemmer.
En eftermiddag i høj efterårssol er det imidlertid ikke svært at forstå, hvorfor søgningen er så stor med de indbydende, sirligt, næsten overdrevent velplejede omgivelser, der adskiller sig kraftigt fra flertallet af danske ridecentre.
På Tørring Ridecenter er gummistøvler ikke et krav for at kunne bevæge sig rundt.
Klart idégrundlag
Men det er ikke kun med hensyn til faciliteterne, at Tørring Ridecenter går nye veje.
Det gælder i høj grad også på det indholdsmæssige plan.
Indehaver-familien Frandsen, ægteparret Else Marie og Vagn Frandsen, og sønnen, eliterytter Torben Frandsen, er blandt de få i branchen, der har gjort sig den ulejlighed at udforme et idégrundlag og definere et menneskesyn, der ligger til grund for virksomheden.
"Vi startede i tro og håb om et sted, der var lidt anderledes med hensyn til grundidealer, ideer og menneskesyn,"fortæller Else Marie Frandsen.
Familiens ridesportsvirke var forinden grundlagt i en traditionel rideklub i nabolaget, men med deres igangsætter-gén kom de hurtigt til at "fylde for meget".
I stedet omlagde de en del af slægtsgården fra traditionelt landbrug til det privatejede ridecenter, der nu er hjemsted for Tørring Rideklub.
Her findes en vifte af aktiviteter som f.eks. handicapridning med 260 faste brugere, ligesom seks kommuner i området begejstret har set stedet som alternativt skole og fritidshjem for unge, der ikke passer ind i gængse rammer.
For Else Marie Frandsen virker det imidlertid snarere som et adelsord end et skældsord, at Tørring Ridecenter spøgefuldt er blevet benævnt som "Tørring Ride- og socialcenter".
Plads til alle
"Vi går meget ind for kraftcenter-tanken.
Her skal være højt til himlen og plads til alle.
Vi er meget ydmyge overfor at alle kunder er lige vigtige.
Enhver skal behandles med samme respekt og omhyggelighed.
Ind imellem kendetegnes ridesporten ved, at nogle er vigtigere end andre, men vi har jo alle startet samme sted med ikke at kunne noget," begrunder Else Marie Frandsen sin filosofi.
Hun varetager driften af rideklubben og hæger om breddesportens krav om seriøs behandling side om side med sønnen, berider Torden Frandsen, der siden et byggeri til 7,5 mio. kr. for to år siden er indtrådt i familiefortagendet og nu råder over en særskilt sektion i det 5500 kvadrameter store kompleks.
Her helliger Torben Frandsen sig især den professionelle afdeling med uddannelse af heste, ryttere og beriderelever.
"Vi har eliteridning med under taget, men siger bare, at der skal være plads til alle.
Set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er alles penge lige gode, uanset om det gælder barnet i gummistøvler eller den smarte rytter, der blander sig i sporten på topplan,", siger Else Marie Frandsen.
"Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger," supplerer Torben Frandsen hvis personlige tilgang som eliteudøver er værdifuld udadtil, og samtidig virker som eksempel på hvor langt man kan komme med flid og den rette indstilling.
I modsætning til flertallet af topryttere, begyndte han først i ridesporten som 14-årig.
"jeg tror, at vi har en særlig interesse netop i kraft af, at det er et privatejet ridecenter.
Vi tænker ikke som en traditionel klub, hvor en bestyrelse ikke har samme ansvar for hvordan stedet skal drives, for næste år sidder der måske bare en anden bestyrelse," siger Torben Frandsen mens Else Marie tilføjer at uanset ejerforholdene så lyttes og "sparres" der ejere og rideklubs-bestyrelse imellem.
Der har aldrig hersket de velkendte bestyrelsesstridigheder, måske godt hjulpet af, at man stædigt har holdt fast i idégrundlaget.
I august var Tørring Rideklub i øvrigt vært for årets præmiemæssig højst doterede landsstævne med en kvart million kroner i samlet præmiesum.
Stævnet var det første af sin art på centret, men man håber, at kunne etablere det som en årlig tradition.
Eliteprojekt savnes
De idylliske rammer og gode intentioner kan tjene som et godt eksempel for dansk ridesport.
Men på egen hånd kan Tørring Rideklub selvsagt ikke højne dansk ridesport, ledet af et forbund med økonomisk snævre rammer.
Det kræver en koordineret og målrettet indsats at løfte den samlede danske ridesport ud af den kviksandslignende tilstand, som man synes at befinde sig i, uanset en række unge talenter, når der sammenlignes med f.eks. Sverige.
I den henseende efterspørger Torben Frandsen en form for relancering af Dansk Rideforbunds forliste eliteprojekt, og frem for alt en kontinuitet i arbejdet.
"Siden eliteprojektet løb ud i sandet, har vi ikke for alvor haft professionelle trænere tilknyttet.
De seneste år har det mere kørt på frivillig basis, og det er klart, at det ikke kan ske på samme måde, som hvis det havde været en fuldtidsstilling," siger Torben Frandsen.
Han ønsker etableret et egentligt uddannelsesforløb for seniorerne.
"Det ville give nogle perspektiver ikke alene for mig selv, men også for de mange juniorer og ungryttere.
Man bruger en masse penge på de unge, men når de bliver 21 år, skal de klare sig selv.
Det synes jeg er en meget dårlig løsning," siger Torben Frandsen og begræder savnet af en trænerkapacitet med gode internationale forbindelser.
"Det havde stor betydning, at der med eliteprojektet hele tiden var en plan, og der blev fulgt op på tingene med en løbende kontakt ang. stævner eller træningsmulighder.
Der var altid en til at vejlede og rådgive dig, og selv på eliteplan kan man altid lære mere," anfører Torben Frandsen.
Den svenske model
Han henviser til at Sverige for 10-15 år siden ikke var længere fremme end dansk ridesport, men at de er nu, ifølge rytterne, allerede er en generation foran Danmark.
"Svenskernes model er værd at kigge på," siger Torben Frandsen, som ser det som alfa og omega at finde en fagligt og kompetent person med en professionel tilgang til tingene; en der selv har prøvet karrieren, og har selv ressourcer, ved noget om hestene, træningen og besidder forudsætningerne til at kunne udtage rytterne til de rigtige stævner.
Torben Frandsen vurderer at det oprindelige eliteprojekt måske blot var slået for stort op.
"Man kunne godt starte i lidt mindre målestok med en professionel træner og manager.
Der burde være penge til en fuldtidsstilling.
Andet kan ikke være rigtigt med alle de penge, som kommer ind via stævnerne.
Det er fint, når man tænker, at bredden er vigtig, men det er elitesporten, som markedsfører og sætter ridesporten på verdenskortet," påpeger Torben Frandsen.
"Rent politisk må man finde en enighed, og uanset hvad man forliges om så at lave det lidt langsigtet.
Eliteprojektet fik aldrig lov til at vise, om det var godt.
Det er en skam, for ideerne var rigtige nok.
De skulle have haft lov til at leve længere, men måske været finjustereret, både økonomisk og med hensyn til de politiske tanker bag," siger Torben Frandsen.
Initiativ på vej
Han lægger implicit et pres på sportens politikere ved at bebude et selvstændigt initiativ såfremt rideforbundet ikke i nær fremtid sætter noget i gang.
"Så er vi nogle ryttere der agter at gå sammen om selv at finansiere en træner- og managerfunktion, for vi vil videre.
Det ville imidlertid være rarest, hvis vi kunne få opbakning fra rideforbundet, for så kom det til at gavne flere", siger Torben Frandsen.
"Hvis sporten skal udvikle sig på eliteplan, er det en væsentlig faktor, at forbundet spiller meget mere med. Der vil altid være et fåtal som kan være selvfinansierende, men det trækker hele eliteniveauet op.
Derfor er det vigtigt at få de rigtige folk ind i forbundet, og at de herefter får arbejdsro," siger Torben Frandsen.
Han mener, at bredde og elite er uløseligt forbundet.
"Det kan altid diskuteres, om der skal satses mest på bredden eller eliten.
Rideforbundet har investeret gode og berettigede penge i bredden, men man må også huske at selvom man ikke selv er en del af eliten, så kan det være at man bliver eliteudøver en dag, og så ville det være rart, at der fandtes en organisation, der kunne hjælpe dig videre.
Eliteudøvere videregiver jo også deres erfaringer til andre ryttere, så det er ikke ensbetydende med at pengene er smidt væk, når man støtter eliteryttere.
Derfor bør man anskue tingene i et lidt bredere perspektiv, således at ryttere, der måske ikke har de samme finansielle muligheder som fåtallet, men måske er i besiddelse af talentet, og så har en mulighed for at komme videre," siger Torben Frandsen
